S1E2 - Er mødre også high performers? med Dorthe Hummel

Dorthe Hummel arbejder til daglig som Holistisk Performance Coach & Mental Træner. Hun er vant til at have med mennesker at gøre, der gerne vil high performe.Og uanset hvordan vi vælger at leve vores liv, så er moderskabet en slags high performance. Vi taler om hvordan vi skaber de mest optimale betingelser for vores sundhed, fysisk som mentalt. For står vi stærkt som mor, står vi også stærkt i vores moderskab. Og når vi er sundere, kan vi bedre være bevidste om vores tilstand og dermed vores måde at være sammen med vores børn på. Men hvordan kan vi mødre, gennem kosten, kosttilskud og gode hverdagsrutiner optimere os selv samt vores fysiske og mentale sundhed?

Om Podcasten

Planet Motherhood Podcast er en podcast om at være mor i en moderne verden. I podcasten undersøger jeg, Dorte Eilsø, hvordan vi bliver bedre til at navigere i livet med os selv ved roret – og hvordan vi passer på os selv i processen. Der vil være refleksioner omkring, hvordan vi vælger at leve vores liv. Hvordan vi optimerer vores liv, og hvordan vi vælger det gode morliv til – hvad end det måtte være for dig. Denne podcast skal give dig modet til at kigge indad og inspirationen til at tage handling på det, du mærker. At bryde med normen, hvis det er det, der skal til. Og vælge dine drømme til.