S1E4 - Kropssprogets betydning for vores relationer med Pernille Slot

I samtalen får vi kendskab til vores kropssprogs oprindelse, betydning og brug. Pernille introducerer os til det limbiske system, og bare rolig det bliver ikke tørt og kedeligt! Hvorfor er det så vigtigt at vide noget om netop det limbiske system i forhold til vores relationer og børneopdragelse? Og hvordan kan det være, at vi er blevet så dårlige til at kode kropssprog for ikke at tale om at bruge vores kropssprog? Pernille giver praktiske eksempler på, hvordan vi kommer ned i kroppen og skaber kontakten til os selv, når vi er kommet for langt væk og op i hovedet. Vi kan heale vores barndomstraumer og skabe en mere nærende relation til vores børn og partnere - og det er mere ligetil end man skulle tro. Dét og meget mere bliver vi klogere på i denne spændende podcast. Pernille Slot, kropssprogsekspert, arbejder til daglig med undervisning og formidling af kropssprogets betydning i mange forskellige verdener. Pernille har specialiseret sig i at læse følelserne via FACS (Facial Action Coding System) ved Dr. Ekman, og hun er uddannet i NLP Training, som er forstå hvordan menneskers hjerne reagerer på sprog og adfærd ved Dr. Richard Bandler. Desuden har Pernille, fra barnsben, været god til at læse folks kropssprog og hun har lige siden været nysgerrig på, hvad kroppen fortæller os.

Om Podcasten

Planet Motherhood Podcast er en podcast om at være mor i en moderne verden. I podcasten undersøger jeg, Dorte Eilsø, hvordan vi bliver bedre til at navigere i livet med os selv ved roret – og hvordan vi passer på os selv i processen. Der vil være refleksioner omkring, hvordan vi vælger at leve vores liv. Hvordan vi optimerer vores liv, og hvordan vi vælger det gode morliv til – hvad end det måtte være for dig. Denne podcast skal give dig modet til at kigge indad og inspirationen til at tage handling på det, du mærker. At bryde med normen, hvis det er det, der skal til. Og vælge dine drømme til.