Afsnit 1: Programledelsen om Playful Learning

I første afsnit af Playful Learning Podcast fortæller programansvarlig, Laust Joen Jakobsen, og programchef, Mette Lyager, om ambitionen med Playful Learning, og hvordan programmet er organiseret på de danske professionshøjskoler. "Noget af det vi ser som det aller vigtigste er, at programmet er deltagerdrevet. Det er underviserne, der er eksperter i didaktikudvikling. Det er dem, der sammen med de studerende skal udvikle det her program." - Mette Lyager, programchef i Playful Learning Playful Learning er et langsigtet partnerskab mellem de danske professionshøjskoler og LEGO Fonden for at fremme en legende tilgang til udvikling og læring. Læs mere om det nationale udviklingsprogram her: playful-learning.dk

Om Podcasten

Leg er afgørende for børn og unges udvikling og læring. Og i en tid med fokus på mistrivsel og skoletræthed er det vigtigt at vægte legende tilgange i vores dagtilbud og skoler. I denne podcast kan du blive klogere på, hvad en legende tilgang kan bidrage med i dit arbejde med børn og unge. Uanset om du er pædagog eller lærer, om du arbejder med børn i vuggestue eller udskoling, kan du få gode ideer og inspiration til hverdagen. Playful Learning Podcast er en del af Playful Learning, et samarbejde mellem professionshøjskolerne i Danmark og LEGO Fonden. Læs mere på playful-learning.dk