På ekspedition i legen m. Rane Willerslev

I dette afsnit af Playful Learning Podcast tager vi dig med til EXPLO 22 – Playful Learnings årlige begivenhed, hvor deltagere fra alle projekter i programmet samles for at udforske og dele inspiration og erfaringer på tværs. I år var deltagerne inviteret ud på en legende ekspedition, som blev rundet af foran et lejrbål. Her sad Rane Willerslev klar til en samtale om, hvordan legen har været en helt afgørende drivkraft i den måde, vi som mennesker har udviklet os gennem tiden. Helt tilbage fra urmenneskets tid har leg haft betydning for både vores innovationskraft og vores livskvalitet.

Om Podcasten

Leg er afgørende for børn og unges udvikling og læring. Og i en tid med fokus på mistrivsel og skoletræthed er det vigtigt at vægte legende tilgange i vores dagtilbud og skoler. I denne podcast kan du blive klogere på, hvad en legende tilgang kan bidrage med i dit arbejde med børn og unge. Uanset om du er pædagog eller lærer, om du arbejder med børn i vuggestue eller udskoling, kan du få gode ideer og inspiration til hverdagen. Playful Learning Podcast er en del af Playful Learning, et samarbejde mellem professionshøjskolerne i Danmark og LEGO Fonden. Læs mere på playful-learning.dk