Bliv en god sparringspartner: Tre trin styrker det faglige fællesskab

Hvordan udvikler du dig som fodboldtræner, når kalenderen er pakket, og der sjældent er tid til lange kurser eller dybe refleksioner?Løsningen kan ligge lige for; nemlig at coache eller sparre med dine kolleger.I denne episode af GameChanger dykker vi ned i kunsten og værdien af kollegacoaching og kollegasparring, som er metoder til at få forløst potentiale blandt kolleger og kan bidrage til faglig udvikling og trivsel på arbejdspladsen.Vi har besøg af Line Ullmann, ekspert i læringskultur og professionel sparring, som udfolder metoderne og deler sine erfaringer med, hvordan kollegaer kan hjælpe hinanden til at styrke både det faglige fællesskab og den enkelte medarbejders praksis.For at sætte begreberne og metoderne ind i en fodboldkontekst deltager akademidirektør, Kenneth Rasmussen, FC Helsingør, i podcasten. Og selv om metoderne ikke er fremmede for ham, mener han, at der i fodbolden er stor plads til forbedring på det område for endnu bedre at få udnyttet de menneskelige og faglige ressourcer, der er i klubben eller akademiet.Key-takeawaysKollegasparring og -coaching går ud på at hjælpe hinanden med at løse faglige problemstillingerI modsætning til traditionel rådgivning, hvor én instruerer anden, er positionen her ligeværdigCoaching og sparring handler også om at udfordre og give modstand for at hjælpe andre med at tænke nytSænk paraderne og opsøg viden, selvom du er i et konkurrencepræget ”machomiljø”Sparring kan gå på tværs af faggrupper, og i selve samtalen skal vi trække os væk fra egen ekspertrolle og give plads til den andenResultatet af god coaching og sparring er højere grad af motivation, ejerskab og forløsning af potentialeDe tre trin, problemrammen, målrammen og ressourcerammen, udgør et værktøj til sparringen.Podcastvært og -producer: Peter PiilRedaktør: Anne la Cour ThysenFodboldfaglig konsulent: Klavs Rasmussen

Om Podcasten

GameChanger. Fodbold. Viden. Udvikling. GameChanger er en vidensplatform skabt i samarbejde mellem DBU og Divisionsforeningen, og som samler, inspirerer og faciliterer den faglige fodboldsamtale. Vores ambition er at formidle om fodboldspillet og gøre dansk fodbold endnu stærkere i en tid, hvor spillet udvikler sig eksplosivt.Her kan du lytte til vores podcasts, som gennem unikke og relevante cases giver dig teoretisk og praksis indblik i udviklingen af viden og kompetencer - både hos trænere, specialister, spillere og klubber i fodboldens verden.Samtidig vil vi inspirere andre interessenter såsom medier, forskere og studerende, der vil dykke længere ned i fodboldens faglighed samt de strategiske indsatser og temaer, der har betydning for nutiden og fremtiden. Hos GameChanger finder du viden:- Børnefodbold - Spillets udvikling og data - Sportslig ledelse - Sportsfysiologi - Sportspsykologi - Talentudvikling Tak, fordi du lytter med!