Tilbage til fremtiden 1: Har kønskampen stået på i hele vores eksistens?

I podcastserien 'Tilbage til Fremtiden' tager vært Nanna Winther dig med på en tidsrejse tilbage til Danmarks oldtid og ind i en ukendt fremtid sammen med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø og belyser et aktuelt emner med det helt lange perspektiv på. I denne første episode sætter vi fokus på køn. Vi kender allesammen historien om kvinders kamp for stemmeret, rødstrømpebevægelsen i 60'erne og den fortsatte kamp for ligeløn og kamp mod chikane på arbejdspladsen. Men er kønskampen en ny kamp, eller er det en kamp, som har stået på i hele vores eksistens? Til at få svar på dette får Nanna besøg af forfatter, arkæolog og museumsinspektør på Nationalmuseet, Jeanette Varberg. Bagefter taler Nanna med Liselotte om, hvordan køn kommer til at udvikle sig i fremtiden. Om vi nogensinde får knækket koden for lige forhold, hvad end man er mand eller kvinde? Det og meget mere kan du høre i 'Tilbage til fremtiden’. Podcasten er produceret af Heartbeats for Nationalmuseet.

Om Podcasten

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum og tænketank; her kan du følge med i samtaler og historier, vilde tanker og store spørgsmål om mennesker og kultur i fortid og nutid.