‘Tilbage til fremtiden’ 2: Er storbyen som begreb en uddøende race?

Vores byer bliver større og større. Men vil de fortsætte med at vokse, som de altid har gjort? I denne podcast tager vi tilbage til de første beboelser i Danmark og ind i en fjern fremtid. Vært Nanna Winther besøger Lasse Sørensen, som er forsker ved Nationalmuseet med speciale i neolitisering - den periode, hvor vores forfædre gik fra at være jægere og samlere til at dyrke jorden. Mennesket har i tusinder af år søgt anden menneskelig kontakt og haft et behov for at dele historier med hinanden. Derfor har familier samlet sig med andre familier og skabt større og større samfund, landsbyer, storbyer og megabyer. Men ifølge fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kan det godt være, at byernes fremtid ikke nødvendigvis er større og vildere.

Om Podcasten

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum og tænketank; her kan du følge med i samtaler og historier, vilde tanker og store spørgsmål om mennesker og kultur i fortid og nutid.