#14 PodJournalen Kommunikationscast

Katrine Emme Thielke og Mikkel Westerkam podcaster, og deres ugentlige program, Kommunikationscast har haft besøg af PodJournalen. Dét kom der en podcast ud af - dette er jo et "meta-agtigt" foretagende. Desværre havde mikrofonen lidt højre-venstre-forvirring ca. 18 minutter henne i podcasten, og jeg har måttet skrue meget op for både snak og sus i efterredigeringen. Desværre. Katrine Emme Thielke er til daglig kommunikationsrådgiver på Advice, og Mikkel Westerkam har radiobaggrund og rådgiver også om kommunikation ved siden af sin speakervirksomhed og produktion af radio- og tv-reklamer, m.m. De er begge aktive bloggere, og de har mødt hinanden i "blogosfæren". Og så har de begge været involveret i wikien Slikleksikon. De fortæller om deres podcast, det tekniske, det mundtlige og dynamikken i at være to værter. Jeg besøgte de to podcastere den dag, de netop havde optaget episode tyve.

Om Podcasten

Denne podcast er podfadet. Da podcasting var helt nyt fandt Karin Høgh frem til danske podcastere. De fortæller i podcasten, hvordan de bruger mediet til at skabe netværk og communities, til online markedsføring, internet marketing, til at øge deres SEO, søgbarhed i Google og andre søgemaskiner og i det hele taget for at blive opfattet som eksperter inden for deres eget felt. Ved at have en podcast og blive synlig i iTunes Store ved siden af de mange andre og ofte mere etablerede medier og journalistiske programmer, kan podcastere positionere sig inden for deres egen niche. Karin Høgh er podcasting-konsulent og har ekurser, bøger, webinarer, udstyr et lydstudie og online ressourcer for både selvstændige og virksomheder, som vil podcaste.