Er Liberal Alliances fremgang rene luftkasteller og SoMe-hype?

Over halvdelen af de unge under 35 år ville stemme borgerligt, hvis der var valg i morgen. Det er resultatet af Skolevalg 2024. Dermed er ungdommen mere borgerlige end resten af befolkningen, og den udvikling er i særdeleshed drevet af Liberal Alliance. Partiet er næsten dobbelt så stort som de næststørste i meningsmålingerne blandt unge, og ved forrige skolevalg leverede de det bedste resultat nogensinde til et skolevalg. Som det næststørste parti i meningsmålingerne på nationalt plan begynder de kritiske øjne også at vende sig. Er partiet et luftkastel drevet af sociale medier? Er pressen kritisk nok? Er de unge reelt blevet borgerlige, eller er det en TikTok-trend?Eller har flere af panelisterne ret i, at det skyldes god politik, god kombination, ansvarlighed og en ekstrem frihedstrang? Det vender panelet i en hæsblæsende time.Gæster:Mads Strange, europaparlamentskandidat for Liberal Alliance.Solbjørg Jakobsen, politisk ordfører for Liberal Alliance.Josefine Paaske, medlem af forretningsudvalget i Venstres Ungdom.Emil Samaras, medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for Enhedslisten og medlem af forretningsudvalget i Rød-Grøn Ungdom.Værter: Nikoline Prehn og Simon Fendinge.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

Om Podcasten

Sandheden skal man høre fra ungdomspolitikere. ‘Politik på en onsdag’ er Danmarks mest ærlige politiske debatprogram, hvor unge politikere diskuterer uden tanke på spindoktorers udspekulerede råd. Programmet styres af DSU'er Nikoline Prehn og Anders Storgaard fra Det Konservative Folkeparti.Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til politikpaaenonsdag@24syv.dk