Ramadan i det offentlige rum: krybende islamisering af Danmark?

“Vi ønsker, at alle muslimer i Danmark finder sig et andet land og holde ramadan i”. Sådan skriver Dansk Folkepartis Ungdom på sociale medier i forbindelse med den muslimske fastemåned Ramadanen, der er skudt i gang. Men hvorfor mener de unge DF’ere, at det er så problematisk, at muslimer i Danmark markerer deres højtid? Skal der være plads til at dyrke sin religion i Danmark i religionsfrihedens navn, eller fylder islam allerede for meget i Danmark? Gæster: Patrick Culmsee Bryhl, formand for Danmarks Demokraternes Ungdom.Mads Engelund, hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Folkepartis Ungdom.Jesper Dyhrberg, organisatorisk leder i SF Ungdom.Værter: Nikoline Prehn og Simon Fendinge.Redaktør: Pola Rojan Bagger

Om Podcasten

Sandheden skal man høre fra ungdomspolitikere. ‘Politik på en onsdag’ er Danmarks mest ærlige politiske debatprogram, hvor unge politikere diskuterer uden tanke på spindoktorers udspekulerede råd. Programmet styres af DSU'er Nikoline Prehn og Anders Storgaard fra Det Konservative Folkeparti.Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til politikpaaenonsdag@24syv.dk