Woke-bevægelsen popkulturelle krampetrækninger

Alt fra Paradise Hotel til Donald Trump har vendt ryggen til woke-bevægelsen, men er den virkelig stendød, og hvilke aftryk har den sat i popkulturen. Dagens Popsmart undersøger forholdet mellem identitetspolitik, branding, popkultur og protestbevægelser. Vært Chris Pedersen. Gæster Birgitte Borup, kulturredaktør på Berlingske Tidende og Esben Weile Kjær, billedkunstner. Reporter Nanna Van Toornburg. Lyddesigner Thomas Holmby. Redaktør Lasse Lauridsen.

Om Podcasten

Popkultur er meget mere end glitrende overflader og flimrende støj. Popkultur er et forstørrelsesglas på vores tid, der kan fortælle om alt fra storpolitik til parforhold. Men hvilke popfænomener er det egentlig, der vækker vores begær og nysgerrighed og afslører, hvem vi er lige nu? Det undersøger Chris Pedersen hver uge i programmet Popsmart, hvor han i selskab med en begavet gæst dissekerer og forklarer tidens populærkultur.