1:2 - Allan Olsen og Randy Newman "Good Old Boys"

#38 Del 1: Allan Olsen og Randy Newman Den danske sanger og sangskriver Allan Olsen giver ofte stemme til dem, hvis hverdag og livshistorier, ofte bliver glemt. Inspirationen til det fokus og den måde at skrive på, kommer bla. fra hans store helt Randy Newman, som de fleste sikkert kender som animationsstudiet Pixars hof-komponist. Men det var ikke musik fra en Pixar film, men der i mod Randy Newmans fjerde soloalbum ”Good Old Boys” der blev et afgørende vendepunkt for den unge, søgende sanger Allan Olsen i 1979. Hør Allan fortælle om sine inspirationer, barndommen på et lille husmandssted udenfor Frederikshavn, flytningen til byen og tiden hvor han endelig fandt sit eget musikalske udtryk og begyndte at leve af, at spille musik rundt omrking på Danmarks værtshuse. Sendt første gang d. 30.09.2022 Udsendelse nr.: 38 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Medvirkende: Allan OlsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med. Lyt med hver fredag kl. 17-19 på Radio4.  'Portrætalbum' vandt prisen som årets musikprogram ved Prix Audio 2023.