1:2 – Jens Unmack og The Clash ”London Calling”

“The Clash bliver de storebrødre, jeg ikke havde. Dem kunne jeg spejle mig i.” Da forsangeren i Loveshop, Jens Unmack, som ung teenager bliver fan af ”The Clash,” så får han ikke bare et nyt favoritband. Nej, han får en ny familie. Bandets medlemmer og især forsanger Joe Strummer bliver som en bande af punk-storebrødre, der viser den unge Unmack verdens egentlige tilstand. I denne første del af ugens Portrætalbum kan du blandt andet blive klogere på, hvordan Jens Unmack selv kommer i gang med at spille musik, og hvorfor det netop er The Clash, som blev det helt store punkband for ham. Udsendelse nr.: 106 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med. Lyt med hver fredag kl. 17-19 på Radio4.  'Portrætalbum' vandt prisen som årets musikprogram ved Prix Audio 2023.