1:2 – Peter Øvig Knudsen og Mikael Simpson ”Stille & Uroligt”

”Det her er det mest dramatiske år i mit liv! Alt det bedste og alt det værste skete i 2007.” Forfatter Peter Øvig Knudsens liv skifter kurs flere gange på samme år. Hans kone vil skilles, hans nyeste bog Blekingegadebanden bliver en bestseller, han køber sig en smuk vintage bil og møder ret tilfældigt den store rå forelskelse. Og alle de tanker, oplevelser og følelser der følger med et så dramatisk år, farvelægges af stemningerne på Mikael Simpsons album ”Stille og Uroligt”. I denne første del af ugens Portrætalbum kan du høre Peter fortælle om hans livs mest dramatiske år og hvordan tvetydigheden i Mikael Simpsons sange fik en kæmpestor betydning. Udsendelse nr.: 120 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med. Lyt med hver fredag kl. 17-19 på Radio4.  'Portrætalbum' vandt prisen som årets musikprogram ved Prix Audio 2023.