2:2 – Dy Plambeck og Maja Francis ”A Pink Soft Mess”

”Jeg er overrasket over, hvor god jeg er til at være mor”. Det udbryder forfatter Dy Plambeck i denne anden del af ugens udsendelse, hvor samtalen bla. handler om de stærke relationer der findes i alle typer af familier. Relationer, der også præger Dy Plambecks forfatterskab og hendes store interesse for meget forskellige menneskers måde at interagere med hinanden på. Du kan også blive klogere på, hvorfor Maja Francis’ debutalbum ”A Pink Soft Mess” stadig følger Dy Plambeck som en feminin råstyrke, der både bruger en blid ”lillepige stemme” og simple, men kraftfulde tekster, til at levere sine stærke budskaber. Udsendelse nr.: 127 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med.