2:2 – Ida Laurberg og boygenius “the record”

”Jeg troede længe, at jeg var alene med de følelser jeg skrev om. Men nu græder folk til min sang og synger med på den”. Sådan fortæller Ida Laurberg i denne anden del af ugens Portrætalbum, hvor samtalen bla. handler om den styrke og det mod, der skal til at skrive en meget personlig og skrøbelig sang som ”Det’ bare sådan det ser ud”. Inspirationen fandt Ida bla. i albummet ”the record” af den amerikanske supergruppe ”boygenius”. Et album og et band, som forsat inspirerer hende, men også skræmmer hende en smule. For er det overhovedet muligt at blive så dygtig til at skrive sange, som de tre medlemmer af ”boygenius” er? Det måske overraskende svar er ”ja”! Og det bliver eksemplificeret da Andreas Odbjerg sender en Portrætalbum-hilsen til Ida Laurberg, hvor han roser hende for nogle helt særlige egenskaber. Hvilke, kan du høre mere om i dette afsnit. Udsendelse nr.: 139 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med.