Fik du hørt: 1:2 - Lærke Bagger og Oasis ”(What’s The Story) Morning Glory ”

”Jeg var en 11-årig pige, der bare gerne ville ligne Liam Gallagher.” Sådan beskriver Danmarks ukronede strikke-formidlings-dronning Lærke Bagger sig selv som barn. I denne første del af ugens udsendelse kan du høre, hvordan Oasis andet album ”(What’s The Story) Morning Glory?” blev et soundtrack til Lærkes liv og det håndarbejde, som allerede dengang fyldte rigtig meget i hendes hverdag. Bliv også klogere på hendes forhold til de to brødre fra Oasis, om hun holder mest af Liam Gallagher eller Noel Gallagher. Sendt første gang d. 03.02.2023 Udsendelse nr.: 56 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Medvirkende: Lærke Bagger Udsendelsen er sendt første gang 3. februar 2023. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med.