Marie Bach Hansen og Tina Dickow ”Notes”

“Hvert 7. år bør man spørge sig selv; 'hvor mon jeg ender henne i livet?', Det er sundt.” Skuespilleren Marie Bach Hansen trives godt med at være ”midt imellem projekter.” En del af drivkraften i hendes håndværk som skuespiller er at forvente det uventede og altid være nysgerrig på, hvad der mon er rundt om livets næste hjørne. Da hun var ca. 18 år gammel tog hun eksempelvis til Barcelona for at hele et knust hjerte, arbejde som tjener (uden at kunne flydende spansk) og så ellers bare finde ud af, hvilken vej livet tog hende. En del af soundtracket til den oplevelse og de følgende år med både musik og skuespil var Tina Dickows andet soloalbum ”Notes”. De søgende og drømmende sange, der blev leveret af en voksen kvinde, der kun var 7-8 år ældre end Marie, blev følgesvende i en spændende tid, hvor voksenlivet lå på lur. Udsendelse nr.: 189 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

’Portrætalbum’ er et musikalsk portrætprogram, hvor musikformidler Anders Bøtter hver uge har nogle af Danmarks største tv-værter, sportsstjerner, forfattere, politikere, skuespillere, musikere, komikere og andre levemennesker i studiet til en snak om et musikalbum, der har en helt særlig betydning for dem. Vi kommer tæt på ugens gæst gennem musikken, når Anders og gæsten sammen tegner et portræt af både albummet og dets betydning for gæsten. Samtidig sættes albummet ind i en større fortælling om den musikalske, kulturelle og politiske samtid, det er udgivet i. ’Portrætalbum’ giver dig levende og personlige samtaler, som tegner et anderledes portræt af ugens gæst og det album, gæsten har taget med.