Sæson 2 Afsnit 1 - Nicole Albæk – "Selvkærlighed i parforhold - Menneske! Elsk dig selv, ved at tage ansvar for dig selv" part 1

I dette afsnit dykker jeg sammen med forfatter og mentor Nicole Albæk ned i hvordan vi kan lære at elske os selv. Hvordan vi, ved at forstå vores egne overbevisninger, handlemønstre og (mangel på) selvkærlige handlinger, kan tage ansvar for hvordan vores eget liv udspiller sig.   Postkort: ”Jeg er i dilemma. Hvad gør jeg, når jeg pludselig mærker, at det slår gnister i mødet med en anden, når jeg er i et forhold på 3. år. Det føles næsten som om der er mere mellem himmel og jord i mødet med den nye og jeg har kun en gang før oplevet noget lignende. Men min kæreste er den bedste mand og han elsker mig over alt på jorden. Vi er et rigtig godt match. Skal man opgive alt det man allerede har, for det ukendte og det der slår gnister?”   ”Du kan kun blive til noget større med sammen med et andet menneske, hvis begge parter får lov til at have den størrelse, de har” – Nicole Albæk  

Om Podcasten

Som en kontrast til lækre billeder af idylliske ferier, flotte drinks, stilrigtige indretninger og perfekte liv, der fylder størstedelen af de sociale medier, har Stine Juul og Mia Loua valgt at skabe en podcast, der har til formål at gøre op med livet som et glansbillede. Med podcasten forsøger de at italesætte og skabe et fællesskab om alt det, der i virkeligheden gør os til ægte mennesker. Podcasten “Postkort fra et ægte liv” udspringer af instagramprofilen af samme navn, hvor over 16.000 anonyme “postkort” - skrivere, deler hudløst ærlige fortællinger om livets op- og måske især – nedture. Med postkortene som hovedfokus berører podcasten tabuiserede emner og hemmeligheder som sorger, glæder, ensomhed, depression, angst, lykke, ulykke, kærlighed, stress, forelskelse og knuste hjerter. Tag godt imod podcasten ”Postkort fra et ægte liv”.<br /><br /><b>Podcasten er produceret i samarbejde med Podcaster.dk</b>