EU’s største udfordringer #5 – Rasmus Foss: På papiret den grønneste bank i verden

I 2022 er det 50 år siden, Danmark tilsluttede sig det, der dengang hed EF. Hør med, når en række EU eksperter analyserer EU’s udfordringer. I denne femte er analytiker Rasmus Egmont Foss hos Jette Smed, og også han kan se positive tegn i krisen. Den Europæiske Centralbank vil mindske mængden af klimabelastende finansielle aktiviteter. Den Europæiske Centralbank har taget et lille skridt hen mod en grønnere finanssektor i EU. Rasmus Egmont Foss analytiker i Tænketanken Europa kalder det en stille revolution. ECB anerkender, at den traditionelle neutralitet i pengesager, kan give klimabelastende virksomheder en fordel fremfor de grønnere virksomheder, og det betyder, at ECBs gammelkendte neutralitetsprincip modarbejder et mere overordnet EU-mål, nemlig et grønnere Europa. I 2022 kom banken med en bekendtgørelse om at mindske mængden af klimabelastende finansielle aktiviteter i sin pengepolitik, og dermed markerede banken sig som den grønneste centralbank i verden. Den udvikling holder Rasmus Egmont Foss øje med, for lige nu er skiftet mere ord end handling. Hør mere i denne podcast

Om Podcasten

POV International er er et åbent digitalt medie og et fællesskab for eksperter og skribenter med internationalt udsyn og noget på hjerte. Vi ejes af den almennyttige forening POV International, som er en non-profit. POV’s kernebidragsydere er en gruppe af 75 faste skribenter, men vi har desuden bragt gæsteindlæg af mere end 1000 eksperter, meningsdannere og kunstnere. Vi leverer originale vinkler, skarpe holdninger og bløde refleksioner på aktuelle temaer i mange formater: nyhedsanalyser, debat, klummer, essays, baggrundshistorier og sågar digte.