EU’s største udfordringer #9 – Jan Høst Madsen: EU skal producere langt flere microchips
I 2022 er det 50 år siden, Danmark tilsluttede sig det, der dengang hed EF. En pandemi, en krig i Europa og voksende spændinger mellem verdens store lande har sat fællesskabet under pres på mange fronter. Hør med, når en række EU eksperter analyserer EU’s udfordringer. I denne niende podcast er Jan Høst Schmidt gæst hos Jette Smed. Han mener, at EU er langt bagefter, når det gælder produktion af microchips. Svaret på flere af EUs kriser handler om at blive mere uafhængig, enten ved at sprede risikoen over flere handelspartnere, eller ved selv at vokse på et vigtigt marked. En forsyningskrise ramte f.eks den tyske bilindustri efter coronapandemien, bilindustrien lå stille på grund af mangel på chips. Jan Høst Schmidt, er tidligere direktør i Europakommissionen, hvor han har arbejdet med økonomiske politiske spørgsmål i omkring 20 år, han mener, at EU er på vej i den rigtige retning, når det gælder markedet for microchips. Netop det marked er centreret nogle få steder i verden, og EU er langt bag efter i den udvikling, siger Høst Schmidt. Kommissionens nye Chips Act, kan ændre den udvikling. Meningen er, at store investeringer, både fra EU og medlemslandene, samt nye samarbejder både indenfor og udenfor Europa skal sætte gang i opbygningen af både forskning og produktion af microchip i EU og dermed øge den generelle teknologiske kapacitet. Kommissionen ønsker, at EUs andel af chipsmarkedet, som i dag er på 10 procent, er vokset til 20 procent i 2030, og selvom EU ikke kan blive stor både på de meget små avancerede chips og de større mere simple, så kan man bytte i en mangelsituation, hvis man har sørget for at have noget at bytte med, understreger Jan Høst Schmidt. Hør POVcasten om kampen for at komme med i chipskapløbet.