Frihed for Ukraine - møder med krigen #1: Jens Alstrup og Bergur Løkke Rasmussen

Jens Alstrup har inviteret europaparlamentarikeren Bergur Rasmussen med på en tur i Østukraine. Rejsen foregår helt uofficielt og i rent privat regi, hvor foreningen Frihed for Ukraine inviterer og POV International bringer løbende podcasts og en reportage. Der kommer i alt fire podcasts over de kommende dage. Det foregår i RIA Pizza i Kramatorsk, hvor russerne dræbte 13 mennesker i Kramatorsk. 4 af ofrene var børn og kun 1 var soldat. Frihed for Ukraine består af en lang række frivillige over hele landet, der i fælleskab står for indsamling og indkøb og levering af beklædning, grej og udstyr, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Samt oplyser om krigen og udviklingen i og omkring Ukraine. Bergur Larsson Løkke Rasmussen (født 4. marts 1990 i Gilleleje) er en dansk politiker, der er medlem af Europa-Parlamentet og regionsrådet i Region Hovedstaden. Han har siden marts 2023 repræsenteret Moderaterne i Danmark og repræsenterede før da partiet Venstre. Han repræsenterer Renew Europe i EU.

Om Podcasten

POV International er er et åbent digitalt medie og et fællesskab for eksperter og skribenter med internationalt udsyn og noget på hjerte. Vi ejes af den almennyttige forening POV International, som er en non-profit. POV’s kernebidragsydere er en gruppe af 75 faste skribenter, men vi har desuden bragt gæsteindlæg af mere end 1000 eksperter, meningsdannere og kunstnere. Vi leverer originale vinkler, skarpe holdninger og bløde refleksioner på aktuelle temaer i mange formater: nyhedsanalyser, debat, klummer, essays, baggrundshistorier og sågar digte.