POVcast med Annegrethe Rasmussen: USA varmer op til præsidentvalg - hvad sker der lige nu?

USA // POVCAST – Der er fuld knald på det politiske cirkus i Amerika i øjeblikket – fra de kommende primærvalg før præsidentvalget næste år over debatter om demokrati, abort, skydevåben og gældsloftet, som landet lige er stødt ind i igen. Og det er der egentlig altid, selvom amerikanerne ikke interesserer sig en døjt for politik, fortæller Annegrethe Rasmussen POV’s korrespondent i Washington D.C. i en aktuel samtale med podcastredaktør Jan Eriksen. USA står på tærsklen til en ny omgang valg – om 6 måneder er den første primærvalgs-debat mellem de republikanske præsidentkandidater. Lige nu har kun Trump meldt sig, men den 15. februar kommer den tidligere FN-ambassadør Nikki Haley til (hun var selv ambassadør under Trump). Hertil kan man lægge 2 andre af den tidligere præsidents nære medarbejdere, tidligere vicepræsident Mike Pence og tidligere udenrigsminister Mike Pompeo. Andre tripper i kulissen, især Trumps formodede hovedrival, Floridas guvernør Ron DeSantis. Annegrethe  Rasmussen, POV’s korrespondent i USA, ser på feltet i en aktuel podcast - og én ting er sikker: jo større, gruppen af håbefulde præsidentkandidater er, jo bedre er det for Trump, der fører komfortabelt med tilslutning fra mellem 30-36% af de republikanske vælgere, siger hun. Hos demokraterne ser problemet helt anderledes ud. Her er det store spørgsmål rettet mod Biden – ”will he or wont he run”, og svaret set p.t. helt sikkert ud til at være et ja. Præsidenten vil stille op igen, trods sin alder (han er fyldt 80) og trods det faktum, at han vil blive USA’s ældste præsident nogensinde, og selvom både vælgerne og hans partifæller er skeptiske (det er de også overfor hans VP Kamala Harris). Men det gode midtvejsvalg i november 2022, hvor demokraterne gik frem i Senatet og fik et langt mindre nederlag i Repræsentanternes Hus end forventet, har gjort Bidens kritikere helt tavse, og styrket præsidenten i, at budskabet om at ”democracy and woman’s right to chose are on the ballot”, vil vinde én gang til. Set med danske øjne er det lettere absurd, at valget hermed ser ud til at kunne blive ikke en popularitetskonkurrence, som valg oftest er, men det modsatte: hvem er mindst upopulær ... for p.t. er Trumps tal dårligere, når man spørger alle vælgere, end Bidens. Men før vi kommer til primærvalget, skal USA lige (igen igen) redde sig ud af endnu en truende bankerot. Ja, du læste rigtigt

Om Podcasten

POV International er er et åbent digitalt medie og et fællesskab for eksperter og skribenter med internationalt udsyn og noget på hjerte. Vi ejes af den almennyttige forening POV International, som er en non-profit. POV’s kernebidragsydere er en gruppe af 75 faste skribenter, men vi har desuden bragt gæsteindlæg af mere end 1000 eksperter, meningsdannere og kunstnere. Vi leverer originale vinkler, skarpe holdninger og bløde refleksioner på aktuelle temaer i mange formater: nyhedsanalyser, debat, klummer, essays, baggrundshistorier og sågar digte.