The House of Uhygge – politikere ingen adgang
Vivienne McKee og David Bateson er enige i deres afsky for verdens eneherskere og populister, så hvor rædsomme de end er, får de ikke adgang til årets Crazy Christmas show, The House of Uhygge. Det fortæller de om i denne jule-POVcast, hvor de også disker op med sjove historier om deres samspil gennem godt 30 år. Det er Vivienne McKees fyrretyvende crazy juleshow siden starten i 1982. Efter en halv snes år inviterede hun en håbefuld ung skuespiller fra London med i forestillingen, David Bateson. På vej i flyet faldt han over en af de første undersøgelser, der kårede danskerne som verdens lykkeligste folkefærd. Det skrev han sig bag øret. I en sådan grad, at Vivienne ikke kunne overbevise ham om at rejse hjem igen. Hun prøvede virkelig … måske er det derfor, David kalder Danmark for ”the best kept secret in the world”. Og det har kun været godt for hans karriere. Masser af røverhistorier Den historie og mange andre kommer Vivienne og David omkring i POVcasten, hvor vi også får at vide, hvorfor David Bateson ikke laver sin i øvrigt udmærkede parodi på Donald Trump i årets Crazy Christmas shiw, The House of Uhygge. Publikumsdeltagelse har været en del af konceptet i alle 30 år. De bliver aldrig trætte af de overraskelser, som det kan medføre Selvfølgelig kommer POVcasten også omkring deres forhold til gysergenren, hvad skotter har under kilten, hvordan engelsk forurener dansk (og hvordan dansk omvendt har påvirket Davids og Viviennes engelsk) og andre detaljer – uden spoilers – om forestillingen. Begge har i øvrigt en forkærlighed for Grev Dracula, når vi bladrer i det store gyserkatalog. Men virkelig skræmmende, det er altså virkelighedens monstre, mener David Bateson. Han har selv spillet den, han frygter allermest. Der bliver også plads til en walk down Memory Lane om nogle af de – nå ja – crazy ting, de har lavet sammen på scenen. Og sammen med publikum. Publikumsdeltagelse har været en del af konceptet i alle 30 år. De bliver aldrig trætte af de overraskelser, som det kan medføre. The House of Uhygge – bare for sjov For en ting vil de godt afsløre om The House of Uhygge og om de henholdsvis 30 og 40 skøre shows, de har lavet på forskellige scener gennem årene: De har det sjovt undervejs. I det hele taget har Vivienne McKee og David Bateson det sjovt i hinandens selskab; da de lavede Hitman, hver jul i Crazy Christmas i Tivoli, og også når de laver POVcast.