14. søndag efter trinitatis. Mette Enevold i samtale med Katrine Bjørn Andersen

Katrine Bjørn Andersen Ordrup, har sat Mette Enevold, Stehns Kirke, Helsingør, i stævne for at tale om helbredelsen af de ti spedalske, der er prædikentekst til 14. søndag efter trinitatis.Omdrejningspunktet for samtalen bliver: taknemmelighed. Hvorfor nytter det bare ikke at klappe sig selv på skulderen? Og hvor ender vi, hvis de eneste, vi takker, er os selv? Hvad sker der, hvis takken rettes mod andre mennesker eller Gud? Noget tyder på, at det er frelsende.I samtalens løb kommer Mette Enevold forbi en masse salt/peberbøsser på et besøg på museet Louisiana, digteren Søren Ulrik Thomsens oplevelser i USA og den islandske forfatter Audur Ava Ólafsdóttirs nyeste bog ’Eden’.Glæd jer til mange gode eksempler og billeder på taknemmelighed. En samtale sprinklet med taknemmelighedsteologi.

Om Podcasten

'Prædiken på vej' er en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der prædikes over ved gudstjenesten kirkeåret rundt. Podcasten produceres af et hold af præster og bliver fra palmesøndag 2023 og et år frem til i et samarbejde mellem Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Haderslev Stift.