2. juledag. Dorte Buelund i samtale med Iben Munkgaard Davids

”Det er et skizofrent univers, vi bevæger os i”, siger sognepræst Dorte Buelund, som Iben Munkgaard Davids har besøg af i denne udgave af Prædiken på Vej, hvor det handler om, hvorfor nogle evangelietekster udfordrer os mere end andre. Hvorfor er disse tekster overhovedet med som prædiketekster? Vi går lige fra den ene yderlighed til den anden i juledagene, fra lys og englesang, til blod og splid. Og hvad med al den tale om løn i evangeliet til 2. juledag? Det tager de to præster livtag med i denne podcast. Dorte Buelund er sognepræst i Vinding og Mølholm sogne ved Vejle, Iben Munkgaard Davids er sognepræst i Brændkjærkirken i Kolding og uddannelseskonsulent i Haderslev Stift.

Om Podcasten

'Prædiken på vej' er en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der prædikes over ved gudstjenesten kirkeåret rundt. Podcasten produceres af et hold af præster og bliver fra palmesøndag 2023 og et år frem til i et samarbejde mellem Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Haderslev Stift.