3. søndag i advent. Gitte Elisabeth Hansen i samtale med Morten Thaysen

3. søndag i advent handler om Johannes Døberens rolle i forhold til Jesus. Hør om tvivlen og troen, da han sidder i fængsel, og om hvordan han ikke er den eneste fængslede, i denne samtale mellem Morten Thaysen, sognepræst i Varde, og Gitte Elisabeth Hansen, sognepræst i Ulfborg. Et enkelt afsnit i Netflix-serien The Crown bliver også fremdraget som et eksempel, der kan åbne for tekstens mening.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Om Podcasten

'Prædiken på vej' er en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der prædikes over ved gudstjenesten kirkeåret rundt. Podcasten produceres af et hold af præster og bliver fra palmesøndag 2023 og et år frem til i et samarbejde mellem Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Haderslev Stift.