3. søndag i advent. Rasmus Nøjgaard i samtale med Kristian Mejrup og Tonny Aagaard Olesen

Advent er begyndelsens og forventningens tid. I denne podcast om teksten til tredje søndag i advent opsøges dog søndagens dunkle perspektiver. Hvorfor tales der om engle? Hvad er det for en bod, der skal indlede festen? Temaet er den udsatte Johannes Døberen, der sidder i sit fængsel og vil have vished for, hvem Jesus er. Han sætter sin lid til stemmen udefra. Kristian Mejrup, Thomas Kingos Kirke, Odense, og Tonny Aagaard Olesen, Ballerup Kirke, har besøgt Rasmus Nøjgaard, der er sognepræst i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro.

Om Podcasten

'Prædiken på vej' er en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der prædikes over ved gudstjenesten kirkeåret rundt. Podcasten produceres af et hold af præster og bliver fra palmesøndag 2023 og et år frem til i et samarbejde mellem Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Haderslev Stift.