5. søndag efter påske. Jan Unold i samtale med Marianne Dykær

Hvor er man, når man er ude af sig selv? Om det relationelle og i forhold til Gud at være i barnets situation. Sognepræsterne i As-Klakring-Juelsminde, Jan Unold og Marianne Dykær, taler om bøn og om valg af tekster i lyset af dagens evangeliefortælling, hvor bønnen er central. For der er masser at vælge imellem til 5. søndag efter påske, når det gælder dagens læsninger. Hvorfor vælge en kendt og elsket fortælling som Jakobskampen fra, når den netop handler om bøn, til fordel for en langt mere ukendt Jeremiastekst? Skal læsningerne tale med eller mod evangeliet? En samtale om bøn og bønhørelse, og om at være ude af sig selv.Salmeforslag: ’Midt i livet er vi stedt’ (DDS 495), ’Nu gløder øst i morgenskær’ (DDS 756), ’Min nåde er dig nok’ (DDS 523).

Om Podcasten

'Prædiken på vej' er en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der prædikes over ved gudstjenesten kirkeåret rundt. Podcasten produceres af et hold af præster og bliver fra palmesøndag 2023 og et år frem til i et samarbejde mellem Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Haderslev Stift.