Palmesøndag. Thomas Gylnæs Nielsen i samtale med Karina Juhl Kande

Indflyvning til påskeugen forbindes med palmegrene, æselridt og hosiannaråb. Men hvorfor skylder vi at prædike over teksten om kvinden med alabastkrukken? Fordi Jesus siger, at vi skal, selvfølgelig! Men måske også fordi hun i sin anonymitet repræsenterer den mulighed, enhver af os har, for at være generøse med vores liv – selvom vi risikerer at blive misforstået og få skældud for det af vores omgivelser. Samtalen kredser om selvforglemmende hengivenhed, om det skjulte og det åbenbarede, og om at turde bede på en måde, der lægger tolkningen og afgørelsen over til Gud. Sognepræst i Risbjerg, Thomas Gylnæs Nielsen, i samtale med Karina Juhl Kande, sognepræst i Karlebo og teologisk konsulent i Helsingør Stift.

Om Podcasten

'Prædiken på vej' er en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der prædikes over ved gudstjenesten kirkeåret rundt. Podcasten produceres af et hold af præster og bliver fra palmesøndag 2023 og et år frem til i et samarbejde mellem Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Haderslev Stift.