Septuagesima. Else Hviid i samtale med Anders Vestergaard

“Hvorfor blev de så sure?", spørger Else Hviid, Kastelskirken, sin kollega Anders Vestergaard, der er sognepræst i Rosenvængets Sogn, København. De sure er de vingårdsarbejdere, der har arbejdet hele dagen, og som ser, at de får samme løn som dem, der kun har arbejdet et par timer. Anders Vestergaard taler om misundelse som en snylter og en magt, der tynger os ned i utilstrækkelighed. Men også som en drivkraft. Vigtigere end at tale om misundelsen i teksten og i vores egne liv er dog ifølge de to præster den vision, Jesu lignelse fremstiller for os. Vi forbereder os til Septuagesima søndag.

Om Podcasten

'Prædiken på vej' er en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der prædikes over ved gudstjenesten kirkeåret rundt. Podcasten produceres af et hold af præster og bliver fra palmesøndag 2023 og et år frem til i et samarbejde mellem Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Haderslev Stift.