Søndag septuagesima. Helle Bundgaard Poulsen i samtale med Andreas Riis Damgaard

Jesus ville kunne komme lige ind på manuslinjen på Filmskolen med lignelsen om arbejderne i vingården til søndag septuagesima. Det mener Helle Bundgaard Poulsen, sognepræst i Sankt Thomas og Sankt Lukas kirker på Frederiksberg. For lignelsen har nemlig SOS: ”Surprise. Originality. Suspense”. Samtalen med Andreas Riis Damgaard, Mariendal Kirke, Frederiksberg, falder især på, hvordan læsningen fra oldkirkens dåbsoplæring helt op til i dag har været et kald til, at vi skal få øjnene op for hinanden – især dem, der må råbe ”Save Our Souls”.

Om Podcasten

'Prædiken på vej' er en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der prædikes over ved gudstjenesten kirkeåret rundt. Podcasten produceres af et hold af præster og bliver fra palmesøndag 2023 og et år frem til i et samarbejde mellem Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Haderslev Stift.