Jakabov, Facebook-banemand og Amazon aflæser dine følelser

Henrik er utilfreds med, at borgerne bliver bedt om at preppe Jakabov og FM-radioer, når staten har overhørt adskillige advarsler om at forbedre sin it-sikkerhed til et acceptabelt niveau. I Storbritannien bliver togpassagerer overvåget af kameraer med Amazon-software, der kan lave følelsesgenkendelse, dvs. aflæse hvilket humør man er i. Og så har vi et interview med Max Schrems, der er blevet kaldt Metas banemand. Han fører retssager mod Meta, ejer af Facebook og Instagram, på vegne af borgerne, og han har nu været med til at få Meta til at trykke pause på træningen af deres AI-chatbot med europæernes data. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, vært og Henrik Moltke, tech-korrespondent.

Om Podcasten

Hver uge går Prompt bag om tech-giganternes 'Ultra Pro Max'-løfter, bullshit-tester de nyeste tech-trends og spørger, om kunstig intelligens og AI er vores ven eller fjende. Sammen med tech-korrespondent Henrik Moltke nærlæser tech-analytiker Marcel Mirzaei-Fard de største historier om den teknologiske udvikling, der forandrer vores verden og muligheder. *Prompt er en kort kommando eller et spørgsmål, som angiver det, du vil have chatbotten til at svare på. Det staves hverken Promt eller Pomt. Hør flere afsnit i DR Lyd