(4) FÆNGSLET - #FreeGantimir - Kan kriminelle blive benådet af dronningen?

Hvad betyder #FreeGantimir? Hvorfor er vi så fascinerede af kriminelle? Hvorfor er True Crime så populært? Hvorfor findes der kvinder, som bliver tiltrukket af farlige voldsmænd? Og kan man rent faktisk få en benådning af dronningen? Alt dette skal vi snakke om i dette afsnit.Gantimir Schou er blevet smidt i fængsel efter at have ramt en politibetjent i øjet med fyrværkeri under en Men in Black-demonstration d. 15. maj 2021. Han står til at få flere år i fængsel som følge af loven om dobbeltstraf. I True Crime-podcasten "FÆNGSLET" vil journalist Sebastian Søndergaard sammen med advokat Louis Lehmann forsøge at bevise, at Gantimir ikke handlede i ond tro og få ham frikendt . "FÆNGSLET" er en undersøgelse af det danske retssystem, hvordan samfundet langsomt falder fra hinanden under denne globale epidemi samt hvad det gør ved en person at ryge i fængsel.

Om Podcasten

PutyPie TRUE CRIME er LOUDs nye True Crime-podcast, hvor en gruppe af dedikerede graverjournalister bestående af Sebastian og Gantimir vil dykke ned i alverdens sexede forbrydelser, eksplosive konspirationer, politiske intriger og uopklarede mord. De vil gå gennem ild og vand for at komme frem til sandheden. De vil trodse lov, etik og egen moral for at få succes og anerkendelse for deres podcast (og selvfølgelig også opklare sagerne de efterforsker). Forbered dig på gys, spænding, uhygge og objektiv graver-journalistik.PutyPie TRUE CRIME er en satirisk parodi på True Crime-genren, som dominerer podcast-hitlisterne i disse tider, samt de mennesker og journalister som står bag.