‘Radio Godefroot' med Michael Rasmussen: “Jeg fortryder ikke, at jeg dopede mig. Jeg kunne ikke stille mig tilfreds med at hente vandflasker

I juni 2007 var cykelrytter Michael Rasmussen kun en enkeltstart i medvind fra at vinde årets udgave af Tour de France. Sådan skulle det som de fleste ved ikke gå, og Michael Rasmussen måtte forlade Touren, da han ikke kunne redegøre for, hvor han havde befundet sig i løbet af året. Nu er han gæst i ‘Radio Godefroot', hvor der igen skal tales blandt andet doping. For doper rytterne sig stadig, eller er det i dag kun enkelte, brodne kar? Michael Rasmussen og Brian Holm er uenige.

Om Podcasten

Podcasten er sponsoreret af Mercedes-Benz og produceret af HeartbeatsEn gang lå han selv nederst i bunken efter et styrt og frygtede for sit liv og førlighed – i dag er han ofte første mand henne ved de væltede ryttere, som på dramatisk vis ofrer liv og lemmer for at få succes.Brian Holm har taget ophold i den professionelle cykelsport i mere end 30 år, og han forstår at trække tråde fra fortiden til i dag. Det kommer lytterne til gode i podcastserien Radio Godefroot, hvor forskellige gæster og Brian Holms uforudsigelighed vil bringe lytterne ind og ud af cykelsportens mange rum og afkroge.