‘Radio Godefroot' og cykelmonopolet med Per Bausager og Michael Rasmussen: Kommer Jakob Fuglsang mere på podiet denne sæson?

Brian Holm og Radio Godefroot har besøg af Per Bausager og Michael Rasmussen, der agerer det kyndige cykelmonopol. Monopolet besvarer cykelentusiasters spørgsmål, og denne gang bliver der selvfølgelig talt om Jakob Fuglsangs sejr i Liége-Bastogne-Liége og hvorvidt han kommer mere på podiet i sæsonen. Desuden vendes både apps som Strava, hvorvidt man cykler med musik i ørerne, når man træner, og hvor vigtig hjelmen er på en solskinsdag på landevejene.

Om Podcasten

Podcasten er sponsoreret af Mercedes-Benz og produceret af HeartbeatsEn gang lå han selv nederst i bunken efter et styrt og frygtede for sit liv og førlighed – i dag er han ofte første mand henne ved de væltede ryttere, som på dramatisk vis ofrer liv og lemmer for at få succes.Brian Holm har taget ophold i den professionelle cykelsport i mere end 30 år, og han forstår at trække tråde fra fortiden til i dag. Det kommer lytterne til gode i podcastserien Radio Godefroot, hvor forskellige gæster og Brian Holms uforudsigelighed vil bringe lytterne ind og ud af cykelsportens mange rum og afkroge.