Klimarekorder, afsked med hunde og en klogere overvismand

  Jorden, som vi bor på, er på vej mod en opvarmning på op mod 2,9 grader, fastslår ny FN-rapport, der er en af de mange rapporter, der er udkommet de seneste uger op til klimatopmødet i Dubai, der starter i næste uge. Og de har ret enslydende budskaber som opsummeres i titlen på FN-rapporten 'Broken record': Vi går ud af et år, der har slået mange nye rekorder i varme, nedbør, brænde osv, men desværre også i forbrug af fossile brændsler. Og videnskabsfolknene har advaret igen og igen - like a broken record. Marie Sæhl er i studiet.   Det er Rune Lykkeberg også. Faktisk med en lille klimarelateret optur. For i ugens Information kunne man læse et interview med tidligere økonomisk overvismand og forhåneværende formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen hvor han fortalte om sin erkendelsesrejse fra mainstreamøkonomi til nu i dag at udbrede tankerne bag en økologisk økonomi med grænser for vækst.  Og så skal vi tale om en vidunderlig lille digtsamling Fiskesonetterne af Bjørn Rasmussen. Den handler bla om afsteden med hans elskede hjortehund Fiske. Bodil Skovgaard anmelder. Og piver lidt imens fordi ikke meget kærlighed slår den mellem en mand og hans hund. Som hun skriver; »Fiskesonetterne har rim, der klemmer om mit hjerte som tænder om et pivedyr.«  Din vært er som altid Anna von Sperling

Om Podcasten

Radio Information giver dig det bedste overblik over ugens vigtigste historier. Vært Anna von Sperling får besøg af avisens skribenter, og Rune Lykkeberg serverer ugens optur.