Scrolla ner för att komma till sidan

#4 - Tyk, fed eller overvægtig?

Hvad kalder man egentlig en person med højt BMI? Tyk, fed eller overvægtig? Vægt er stærkt tabuiseret og man får hurtigt trådt nogen over tæerne. Derfor må sprogbrugen afhænge af situationen. Hør rationalet for at vi i Radio Ligevægt bruger tyk som udgangspunkt.

Om Podcasten

De to læger Rasmus Køster-Rasmussen og Christian Vøhtz tager dig med på en rejse ind i vægtens verden som vender op og ned på det du tror du ved om vægt, kost og sundhed. Slankekure virker ikke, junkfood feder ikke, vægtfokus og udskamning af folk med højt BMI er en alvorlig trussel mod den mentale sundhed. Radio Ligevægt er vidensbaseret og målrettet sundhedsprofessionelle, beslutningstagere og folk med særlig interesse for vægt. Radio Ligevægt er skabt som et pilotstudie om forskningsformidling fra Forskningsenheden for almen praksis, Københavns Universitet.