Engagement og frustration - ung i de arabiske lande

Mellemøsten og Nordafrika er en af de yngste regioner i verden. Få steder udgør unge mennesker så stor en andel af befolkningerne som her. Arabiske unge har vist, at de kan organisere sig og udfordre status quo. Men samtidig bor de i lande, hvor der er rekordstor ungdomsarbejdsløshed og hvor den politiske magt stadig er koncentreret omkring samfundets ældre. Så hvordan skaber unge en plads for dem selv i de samfund, de lever i? Hvordan taler de med stemmer, der bliver hørt? Og hvilke konsekvenser kan det have, hvis et samfunds ungdom føler sig ekskluderede og marginaliserede? Gæster: Morten Gøbel Poulsen, Mellemfolkeligt Samvirke, og Hanne Lund Madsen, Cross Cultures

Om Podcasten

Radio MENA er en podcast om Mellemøsten og Nordafrika udgivet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram. Programmet er udenrigsministeriets samarbejdsprogram i regionen og består af en række danske organisationer, der samarbejder med lokale aktører for bl.a. at forbedre menneskerettighedsituationen, pressefrihed, jobskabelse, ligestilling og social dialog. Du kan læse meget mere om programmet på dapp.dk.