Hvad kan vi bruge den dansk-arabiske dialog til?

Projektet Dialogambassadørerne kan i år fejre 10-års jubilæum. Dialogambassadørerne startede på et tidspunkt, hvor de dansk-arabiske relationer var anspændte på grund af tegningesagen. Men over årene har unge dialogambassadører fra Danmark, Jordan, Tunesien og Egypten ikke kun styrket dialogen mellem Danmark og Mellemøsten, men også øget samtalen og forståelsen internt i de arabiske lande og på tværs af regionen. I studiet er Lea Lybecker, konsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd, og Jonas Agerbæk Jeppesen, ekstern lektor på RUC og Syddansk Universitet.

Om Podcasten

Radio MENA er en podcast om Mellemøsten og Nordafrika udgivet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram. Programmet er udenrigsministeriets samarbejdsprogram i regionen og består af en række danske organisationer, der samarbejder med lokale aktører for bl.a. at forbedre menneskerettighedsituationen, pressefrihed, jobskabelse, ligestilling og social dialog. Du kan læse meget mere om programmet på dapp.dk.