Kvinderne på banen i Jordan

Radio MENA undersøger, hvordan sport kan bruges som et middel til mere ligestilling mellem kønnene i Mellemøsten og Nordafrika. I studiet har vi Simon Prahm, CEO for GAME, der er en organisation, der arbejder med gadeidræt i bl.a. Libanon og Jordan. Sportsjournalist på Politiken Sara Krog er også gæst i studiet. Sara har skrevet flere artikler om det jordanske kvindelandshold i fodbold og spillernes kamp for at få lov at spille professionel fodbold.

Om Podcasten

Radio MENA er en podcast om Mellemøsten og Nordafrika udgivet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram. Programmet er udenrigsministeriets samarbejdsprogram i regionen og består af en række danske organisationer, der samarbejder med lokale aktører for bl.a. at forbedre menneskerettighedsituationen, pressefrihed, jobskabelse, ligestilling og social dialog. Du kan læse meget mere om programmet på dapp.dk.