Hvem slog Nanna ihjel? Opdatering: Et forsvarsskrift

Koncernen bag Nannas bosted er igen i modvind. I en ny dokumentar fra TV2 stiller flere pårørende til beboere sig frem med kritik af koncernen - blandt kritikerne er også Nannas familie. Men heller ikke denne gang, vil Habitus' ledelse stille op til et interview. Til gengæld har de lagt et langt forsvarsskrift op på deres hjemmeside, hvor de gentager påstande, som tidligere er blevet modsagt af myndigheder og eksperter.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

En ung kvinde er død. Under mystiske omstændigheder var hun blevet ætset med et kemikalie, der havde efterladt store sår på hendes krop, men ingen ved hvilket kemikalie, eller hvordan hun fik det ud over sig. Men alle er enige om, at det ikke burde kunne ske, for Nanna, som kvinden hed, var infantil autist og havde Downs Syndrom og intet sprog, så hun levede sit voksne liv på et botilbud med plejere omkring sig døgnet rundt. Og det var her, hun blev fundet med de skader, der endte med at koste hende livet.  Hendes pårørende er enige om, at Nanna ikke selv kan være skyld i skaderne, de mener, at nogen har gjort det her mod Nanna. Og nogen skjuler noget.