Sange om Merværdi #45 - Velfærdsstaten og klassekamp

Kan forskelle i arbejderklassens styrke forklare hvorfor lande har forskellige velfærdsstater? I denne bogklubs-episode af Sange om Merværdi snakker værterne Alex Arash Sand Kalaee og Lasse Skou Lindstad om bogen "The Three Worlds of Welfare Capitalism" af Gøsta Esping-Andersen om forholdet mellem klassekamp og velfærdsstater. De kommer bl.a. ind på hvorfor Danmark og USA har så forskellige velfærdsstater, hvad arbejderbevægelsens rolle er i kampen for velfærd og hvorfor Lasse tænker på den østrig-ungarske økonom Karl Polanyi, når han kigger på Trump. Lyt med!

Om Podcasten

Radioaktiv er en politisk podcast- og videokanal. Vi bringer dig de nyeste nyheder fra klassekampen, dybdegående interviews, nørdede analyser og knivskarpe debatter. Politik, visioner, litteratur, kultur, historie - det er sprængfarlig politisk podcast.