Vidste du, at den banan, du spiser, er radioaktiv?

Vi er vokset op med skræmmehistorier om, hvordan radioaktive partikler fra atomkraftulykken i Tjernobyl regnede ned fra himlen over uskyldige mennesker og forvandlede dem til lysegrønne krøblinge. Men faktum er, at den stråling, vi fortsat får fra de atombomber og atomkraftulykker, verden har set gennem de seneste 80 år, kun udgør en mikroskopisk brøkdel af vores årlige dosis af stråling.For verden er badet i stråling. Når du går til tandlægen og får taget et røntgen af dine tænder, bombarderes du med elektromagnetiske stråler. Tag en slentretur på Kongens Nytorv i København, hvor du bliver udsat for mere stråling, end ved at gå en tur tæt i den lukkede zone rundt Tjernobyl atomkraftværket. Men hvornår går stråling hen og bliver skadeligt for dig?Gæst: Niels Momsen, medicinsk fysiker inden for stråleterapi, Sjællands Universitetshospital.Vært: Johan Christian Sollid.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

Om Podcasten

Skal vi have atomkraft i Danmark? Det radioaktive spøgelse har i et halvt århundrede hjemsøgt Danmark, hvor modstanden har været historisk stor. Men er det tid til at tage forbeholdene op til revision. Lyt med, når atomkraftfortaler Johan Christian Sollid og ugens gæst diskuterer den kontroversielle energikilde.