Radiofortællinger: Den danske sangerinde

Da Linda skiftede en kedelig hverdag som visesanger i Tivoli ud med et job som sangerinde på en natklub i Cairo, stod hun pludselig i noget, der mindede om en James Bond film. Hun blev hvirvlet ind i et trekantsdrama med en egyptisk kapelmester og en ukrainsk kvinde med syre i sin håndtaske, mens den russiske mafia vistnok holdt øje med hende om natten. Tilrettelægger og fortæller: Lucas Francis Claver. Medvirkende: Linda Claver. I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.

Om Podcasten

Radiofortællinger er DR LYDs eviggyldige historier om mennesker som møder en udfordring, en trussel, står overfor et umuligt valg. I dramatiske forløb følger vi deres kamp for at komme ud på den anden side. Gode historier om os mennesker - altid med et twist.