10 ting du skal vide om kærlighed

Du må ikke bagtale din kæreste! Det er et af Dr. Love's kærlighedsbud. Og det lyder indlysende, men Maise Njors erfaring er, at kvinder ikke altid lever op til det råd. Dr. Love hedder også Asger Neumann, og i mere end tyve år har han beskæftiget sig med parforholdet og giver her sine bedste råd til et langt og godt kærlighedsliv. Gæst: Asger Neumann, psykolog, partner, HumanAct, ekstern lektor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Vært: Maise Njor. Tilrettelægger: Bettina Ohlsen.

Om Podcasten

Forfatter Maise Njors kærlighedsliv er ikke noget at prale af, hvis hun selv skal sige det. Men måske kan kærligheden til den eneste ene erstattes med kærlighed til venner, børn, forældre, kæledyr og kunst? I en ny serie dykker Maise ned i kærlighedens væsen og de mange former, den kan antage gennem livet. Hun undersøger kærligheden som drivkraft, både når den gør os lykkelige og det modsatte. Hun prøver at finde balancen mellem romantik og realisme, for heldigvis er kærlighed lige som tilbehør til pommes frites: Der er virkelig mange varianter. Hør hele serien i DR Lyd.