Syngende kærester i fem årtier

Duoen Lasse & Mathilde sender en tak til digteren Tove Ditlevsen. For havde det ikke været for hende, havde de måske aldrig fundet hinanden. Nu har de spillet sammen i 50 år og været kærester næsten lige så længe! Samtalen med dem får Maise til at savne 1970'ernes løssluppenhed - selv om der var meget brunt fløjl og alt for lidt glimmer dengang! Gæster: Lasse & Mathilde - Lasse Helner og Mathilde Bondo, sangere, musikere og komponister. Vært: Maise Njor. Tilrettelægger: Bettina Ohlsen. Ramtaf@dr.dk

Om Podcasten

Forfatter Maise Njors kærlighedsliv er ikke noget at prale af, hvis hun selv skal sige det. Men måske kan kærligheden til den eneste ene erstattes med kærlighed til venner, børn, forældre, kæledyr og kunst? I en ny serie dykker Maise ned i kærlighedens væsen og de mange former, den kan antage gennem livet. Hun undersøger kærligheden som drivkraft, både når den gør os lykkelige og det modsatte. Hun prøver at finde balancen mellem romantik og realisme, for heldigvis er kærlighed lige som tilbehør til pommes frites: Der er virkelig mange varianter. Hør hele serien i DR Lyd.