Ramt af atopisk eksem (del 1): "Når det er slemt, føles min hud som sandpapir"

Dette afsnit handler om atopisk eksem – også kaldet børneeksem. De fleste får sygdommen i barndommen og vokser fra det igen, men for nogen forsvinder eksemet ikke. Sådan er det for 28-årige Emil. Han fik atopisk eksem, da han var 8 år og har siden levet med kløende udslet flere steder på kroppen og ansigtet. I podcasten fortæller Emil, hvordan sygdommen har været socialt udfordrende, fordi han ikke lignede alle andre. Han har opbygget mange vaner for at holde styr på eksemet, men det er en tidskrævende og omstændig proces. Hør også psykologens råd til, hvordan man mentalt kan arbejde med den konstante kløe.

Om Podcasten

'Ramt af livet' er en podcast produceret af SundhedsTV, hvor vi taler åbent og ærligt med mennesker, der er ramt. Ramt af sygdom. Ramt af et svigtende helbred. Ramt af en krop, der ikke vil, som de vil. Hos SundhedsTV har vi besluttet at tale om skuffelserne, vreden og bekymringerne, der følger med. Også selvom det kan være svært.I hvert afsnit sætter vært Susanne Ziba Asmussen fokus på et nyt emne sammen med en gæst, der fortæller sin egen personlige historie og sætter ord på det, man normalt ikke deler med nogen. SundhedsTVs redaktionslæge- og psykolog sætter de personlige beretninger ind i et sundhedsfagligt perspektiv.