Ramt af fødselsdepression (mænd): "Det føltes som om, jeg havde fejlet i alt”

Fødselsdepression kan ramme både mænd og kvinder, fordi det er en lidelse, der kan opstå i forbindelse med, at man bliver forælder. Hvert år rammes ca.10% af nye fædre, og det svarer til knapt 6.000 mænd.I podcasten fortæller Lasse på 40 år, hvordan det føltes at blive ramt af en fødselsdepression, da han blev far til sit første barn. Psykolog og formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen, forklarer hvorfor og hvordan mænd rammes, og hvad man kan gøre for at komme på fode igen. Både i hjemmet og på arbejdspladsen.

Om Podcasten

'Ramt af livet' er en podcast produceret af SundhedsTV, hvor vi taler åbent og ærligt med mennesker, der er ramt. Ramt af sygdom. Ramt af et svigtende helbred. Ramt af en krop, der ikke vil, som de vil. Hos SundhedsTV har vi besluttet at tale om skuffelserne, vreden og bekymringerne, der følger med. Også selvom det kan være svært.I hvert afsnit sætter vært Susanne Ziba Asmussen fokus på et nyt emne sammen med en gæst, der fortæller sin egen personlige historie og sætter ord på det, man normalt ikke deler med nogen. SundhedsTVs redaktionslæge- og psykolog sætter de personlige beretninger ind i et sundhedsfagligt perspektiv.