Ramt af grøn stær: "Det kom som en tyv i natten"
Dette afsnit af 'Ramt af livet' sætter fokus på grøn stær - en alvorlig øjensygdom, der kan ende med, at man bliver blind. Forfatter Knud Romer fortæller, hvordan han gradvist mistede synet og blev mere klodset, begyndte at snuble og endte med at køre galt i sin bil. Han tog først til øjenlægen, da sygdommen var fremskreden, og nu opfordrer han andre til at søge læge tidligere. Redaktionslæge Bjarne Lühr Hansen forklarer om de symptomer, man kan være opmærksom på.